Endoskopi

Med en endoskopisk undersøgelse kan man se en stor del af respirationssystemet hos hesten. Undersøgelsen foretages oftest på en stående hest, og man vil ofte gerne undgå at bruge beroligende midler, da de kan påvirke undersøgelsen, så man ikke opnår et troværdigt resultat. Ved undersøgelsen fører dyrlægen endoskopet gennem det ene næsebor og ned gennem dele af luftvejene. Sekreter fra luftrøret og lungerne kan udtages med et fiberoptisk endoskop, og der kan også udtages celler via Broncho-Alveolar Lavage (BAL), også kaldet lungevask.
Ved følgende symptomer kan der være mistanke om, at hesten har en luftvejslidelse: Næseflåd, bilyd ved vejrtrækning, hævelse ved hovedet, hoste, besværet vejrtrækning, strubepibning og nedsat præstationsevne.

Vi tilbyder både endoskopi på klinikken og ude på hestens opstaldningssted